Viden om sygefravær
Beskæftigelsesregionerne i Danmark har bedt mploy a/s om at gennemgå og sammenskrive de vigtigste analyser, der er lavet på sygedagpengeområdet.
Formålet med vidensafdækningen er at give overblik over den eksisterende viden, som er tilvejebragt i de senere år via en lang række analyser af sygedagpengeområdet. Det har ført til, at ca. 3.000 siders analyser og rapporter er sammenskrevet til ca. 40 sider i publikationen "Viden om Sygefravær". Formålet er:
- At bidrage til at skabe et kvalificeret afsæt og vidensgrundlag for den lokale tilrettelæggelse af jobcentrets indsats
- At få overblik over den dokumenterede viden om indsats og resultater på området – målrettet den politiske og administrative ledelse i jobcentrene
- At skabe grundlag for at målrette de mange analyse- og indsatsmæssige investeringer på sygedagpengeområdet mod områder, hvor der er behov for ny viden.
- At få et afsæt for at udpege temaer og områder, hvor der med fordel kan gennemføres udviklings- og forsøgsaktiviteter.
Viden om Sygefravær
Sygefravær i Syddanmark
Bekæftigelsesregion Syddanmark har ønsket at bidrage til udviklingsarbejdet omkring at nedbringe sygefraværet ved i samarbejde med COWI at gennemføre en registerbaseret analyse af sygefraværet i regionens kommuner. Formålet hermed er at etablere en veldokumenteret platform for kommende fælles overvejelser mellem kommunerne og Beskæftigelsesregionen om, hvorledes beskæftigelsen i praksis kan øges gennem reduktion af sygefraværet.
Analysen skal belyse følgende forhold:
- Omfanget og udviklingen i sygefraværet
- Hvem er sygedagpengemodtagerne - og hvad kendetegner specielt sy-gedagpengemodtagere med langvarige forløb?
- Hvor går sygedagpengemodtagerne hen efter sygefraværets ophør?
- Hvorledes er sygefraværet i regionens kommuner?
Sygefravær i Syddanmark
Projekt Luca
Flere og flere sygemeldes af psykiske årsager, og det har vist sig at være en særlig udfordring for opfølgningsmedarbejderne, virksomhederne og de praktiserende læger at støtte de sygemeldte i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
CABI har gennemført projekt LUCA med det formål, at personer, der er sygemeldt af psykiske årsager, i højere grad:
- bliver fastholdt på arbejdsmarkedet
- er sygemeldt så kort tid som muligt
- oplever opfølgningen som relevant, effektiv og respektfuld.
CABI forventer, at kompetenceudviklingen ville give medarbejderne i sygedagpengeafsnittene større indsigt i målgruppen og relevante kommunikationsredskaber, hvilket i sidste ende gerne skulle give en mere kvalificeret faglig opfølgning.
Projekt LUCA blev afviklet i Middelfart og Syddjurs kommuner fra oktober 2007 til udgangen af 2008.
Idékatalog
I forbindelse med trepartsaftalen og den lovgivning vedrørende sygedagpengeområdet, der blev vedtaget i juni 2009, har Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet et idékatalog til at understøtte jobcentrenes arbejde på sygedagpengeområdet. Nærværende idékatalog er primært målrettet ledelserne i jobcentrene, men kan også være inspiration til det politiske niveau i kommunerne. Formålet med idékataloget er at inspirere ledelserne til at overveje nuværende arbejdsgange, organisering og samarbejde med forskellige interessenter på sygedagpengeområdet.
Idékatalog
Katalog over initiativer og projekter
NFA - Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø har lavet et katalog over danske TTA (tilbage til arbejde) initiativer, der er reproducerbare. Kataloget består af i alt 14 TTA initiativer/projekter.
De valgte inklusions kriterier er:
1. Initiativet/projektet henvender sig til sygemeldte eller erhvervstruede.
2. Formålet med projektet er tilbagevenden til arbejde/arbejdsfastholdelse.
3. Der forefindes projektbeskrivelse eller projektprotokol.
4. Projektresultaterne er reproducerbare eller forventes at være det.
5. Påbegyndt efter 2002.
Oversigten fremstiller de enkelte projekters titler og projektmagere samt kontaktoplysninger. Derudover gives en oversigt over, hvor projekterne har fundet sted, den konkrete målgruppe, valg af design og antal deltagere, samt hvor længe projekterne har været undervejs. Endelig beskrives projekterne ud fra, hvordan tilbagevenden til arbejde er blevet målt.
Katalog