Indsatsområde: Unge
Ledigheden stiger i øjeblikket, og vi skal derfor være ekstra opmærksomme på, at vi ikke taber de unge på gulvet. Hvis en stor gruppe af unge bliver ramt af ledighed under den nuværende økonomiske krise, er der grund til at frygte, at det bliver svært at indhente det tabte, når tiderne igen bliver bedre. Det viser erfaringer fra tidligere – både herhjemme og fra udlandet.
Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. De er mere i job, tjener flere penge gennem livet, bliver mindre ledige, og hvis de mister deres job, finder de hurtigere et nyt.
Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af alle unge i 2015 får en ungdomsuddannelse. De fleste unge klarer det heldigvis fint selv. Men ikke alle. Derfor præsenterer regeringen nu en række initiativer, der skal hjælpe udsatte unge til en bedre fremtid med uddannelse og job.
Ministermål 3
Jobcentrene skal sikre, at antallet af kontanthjælps-, starthjælps- , introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes i forhold til året før.
Bred politisk aftale om regeringens ungeudspil (5. november 2009)
Unge, der ikke har en uddannelse, skal hjælpes i gang og igennem. Unge, der har en uddannelse, skal i job. Det er baggrunden for en række nye initiativer, som regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop blevet enige om at gennemføre på Beskæftigelsesministeriets område for at få unge ledige i job eller uddannelse. Aftalen er en del af en større aftale, som dækker både Undervisningsministeriets og Beskæftigelsesministeriets område.
På beskæftigelsesområdet er partierne enige om en række initiativer for knap ½ mia. kr., der skal give unge ledige mulighed for at udskifte et liv på offentlig forsørgelse med et aktivt liv med uddannelse eller job.
Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Kontaktpersoner:
Uffe Poulsen, tlf. 7222 3820, mail upo@ams.dk
Michael Langkilde, tlf. 7222 3819, mail mso@ams.dk
Claus Baltzer Debes, tlf. 7222 3811, mail cbd@ams.dk
Læs mere:
Aftale om initiativerne på Beskæftigelsesministeriets område
Oversigt over indsatsen - før og nu