Matchmodellen
Den 26. april 2010 går den nye matchmodel i luften. Den nuværende model med fem matchkategorier erstattes af en model med tre kategorier. Modellen kommer til at gælde for alle målgrupper i jobcentret, uanset ydelse. Fremover er det derfor ikke borgerens ydelse, men borgerens karakteristika, der bestemmer matchkategorien. Borgere med ens styrker og svagheder i forhold til arbejdsmarkedet vil blive kategoriseret på samme måde – selvom de modtager forskellige ydelser. De tre kategorier er:
Som noget meget centralt får den nye matchmodel synliggjort alle de mennesker i jobcentret, der kan bidrage på arbejdsmarkedet (matchgruppe 1). Filosofien bag modellen er, at man ikke skal modtage bestemte ydelser for at blive opfattet som en del af arbejdskraftpotentialet. Det afgørende er, at man har udsigt til at kunne arbejde inden for tre måneder. Det gælder eksempelvis en del personer, der modtager sygedagpenge. Modellen indebærer ingen ændringer af de formelle rettigheder og pligter, der gælder for de enkelte grupper. Dette understreges af, at den nye matchmodel ikke medfører lovændring. Beskæftigelsesregion Syddanmark er tovholder for to netværk, et for de jyske jobcentre og et for de fynske jobcentre. Netværkene består af matcheksperter (ressourcepersoner), der bl.a. skal hjælpe kollegaer med spørgsmål vedr. den nye matchmodel og i det hele taget hjælpe implementeringen af matchmodellen i gang i jobcentrene. I netværkene kan matcheksperterne sparre med andre matcheksperter omkring matchmodellen og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Netværksmøderne holdes fra december 2009 frem til efter implementeringen af den nye matchmodel. Ud over netværk for jobcentrene, er det også Beskæftigelsesregion Syddanmarks opgave af følge op på brugen af den nye matchmodel efter implementeringen.
Kontaktpersoner:
Maja Tommerup Kleiner, tlf. 7222 3816, mtk@ams.dk
Anja Poulsen, tlf. 7222 3817, amp@ams.dk
Dorte Rose Nielsen, tlf. 7222 3865, drn@ams.dk