Beskæftigelsesregion Syddanmark har i samarbejde med mploy a/s udarbejdet en analyse af mobilitet blandt nyledige.
Analysen har til formål at belyse den faktiske mobilitet blandt nyledige, der har fundet arbejde igen. Det undersøges, om der ligger faglig og/eller geografisk mobilitet bag de konkrete situationer, hvor en nyledig har fundet arbejde igen.
Analysen omfatter bl.a. 200 nyledige fra efteråret 2008 som har fået arbejde igen inden for en periode på ca. 4 måneders ledighed. Undersøgelsen viser bl.a. at især nyledige inden for handel, industri og privat service skifter branche for at få nyt arbejde, mens ledige inden for bl.a. byggebranchen ikke skifter branche så hyppigt, at medlemmer af NNF, 3F, TIB har størst risiko for at blive ledige i den aktuelle situation samtidig med, at de har svært ved at finde arbejde igen samt, at DSA og Elfaget har lav ledighedsrisiko og store jobmuligheder. Endelig viser analysen, at de 16-29-årige har størst risiko for at blive ledige, men de over 55-årige har sværest ved at finde job igen
Læs analysen "Mobilitet på det syddanske arbejdsmarked - juni 2009"